6. Muligheder og faldgruber – Atoi og elektronisk musik?

Jeg lagde ud med at spørge Atoi, om de ser sig selv som 'elektroniske'. Tøvende fortalte Emil, at den måde de skriver musik på, altid starter elektronisk. Sangene begynder som et beat på computeren, som derefter tilføres sang og instrumenter – så en slags elektronisk musik må det siges at være. Dette spørgsmål var relevant, fordi jeg ville vide om den elektroniske musik udgør et bestemt tilhørsforhold eller en måde at tænke på. Det gør det ikke for Atoi. For dem drejer det sig om den gode musik, og computeren er bare et rigtig godt redskab til at nå dette mål. 'Det elektroniske' er altså hverken noget, de i særlig grad identificerer sig med, eller tager afstand fra. 

I anmeldelser er Atoi blevet betegnet som et musikalsk cirkus, og de har derfor været tvunget til at konkretisere deres udtryk, så musikken ikke fremstod forvirret. De var i forbindelse hermed flere gange inde på, at det er hårdt arbejde at bruge det elektroniske i musikken – og på ingen måde en nem genvej. Der er så mange muligheder, at man hele tiden er i farezonen for at miste fodfæstet. Det tegner et billede af nutidens dygtige musiker, som en, der forstår at begrænse, og ikke som en, der kaster sig ud af enhver tangent. Det siger noget om det væld af muligheder og faldgruber, der knytter sig især til brugen af computer i musik. Det bragte mig dog kun et lille skridt nærmere mit mål.

Adskiller den elektroniske musik sig fra andre genrer ved at være mere futuristisk og fremadrettet? Både ja og nej. På den ene side er den elektroniske musiks skarpe og rene lyd måske et udtryk for lytterens behov for at identificere sig med den teknologiske. På den anden side refererer Atoi i høj grad til traditionen. Brugen af banjo og ustemt klaver blev nævnt som eksempler på en lidt gammeldags og folket indflydelse. For dem er det en helt naturlig frihed at kunne kombinere det teknologiske og det klassiske. Jeg fik et indtryk af at denne dobbelthed faktisk var helt afgørende for Atois musik – ja faktisk, at den gør sig gældende for en stor del af den rytmiske musik i dag.

Jeg sporede samtalen ind på den elektroniske musiks holdbarhed, om den er kommet for at blive. Igen fik jeg både et ja og et nej. Hvad man er villig til at kalde musik er noget, der skifter med tiderne, men de virkemidler computeren har tilført musikken, er kommet for at blive. Alt andet ville simpelthen være ressourcespild. Endelig kom vi ind på livescenen. Elektronisk musik har åbnet op for en ny tilstrømning til koncerter, og både de delvist elektroniske navne som Atoi, og de mere laptop-baserede, som Mike Sheridan og Trentemøller, trækker mange til. Hvorfor? I følge Emil og Ida handler det ikke så meget om, hvad der sker på scenen, som det handler om at se giraffen, som Ida så smukt formulerede det. Om at være fælles, om at dyrke sine idealer, og om at møde sine musikmæssige fæller.

Se alle indlæg i denne blog: