5. Mennesket og maskinen

Jeg gav Torben Sangild frit valg imellem de spørgsmål jeg opstillede i et tidligere indlæg. Sangild valgte at besvare spøgsmålet: ”Hvad kendetegner elektronisk musik?”. Her er, hvad der kom ud af det. 

"I modsætning til andre former for musik, er elektronisk musik ikke direkte afhængig af spillende musikere. Der formes direkte i lyd. Lydene kan enten være elektronisk genererede, samplede eller mikrofonoptagede, og de kan formes, forvrænges, processeres og sættes sammen i collager. Det er faktisk en afgørende forskel, bl.a. fordi klangfarven er med i materialet fra begyndelsen. Den elektroniske musik er desuden ikke bundet til instrumenternes fysiske begrænsninger, så alt er i princippet muligt."

"Lytteren hører altså en collage af lydobjekter frem for en spillende musiker. Det burde måske ikke gøre den store forskel, men den spillende musiker er bare spundet ind i autenticitetsmyter og udtryksmyter, der handler om at være inderlig og autentisk og at udtrykke "sig selv". Disse myter kan den elektroniske musik langt hen ad vejen undgå, fordi det her er så indlysende at musikken handler om et objektiveret udtryk. Dette udtryk er ikke af den grund mindre kropsligt eller mindre følelsesmæssigt, men tager del i en "objektiv sensibilitet", som jeg har kaldt det."

Svaret fra Sangild siger ikke så meget om, hvad elektronisk musik er, men siger meget om, hvad den kan. Den elektroniske musik er først og fremmest en teknik, men en teknik, der har konsekvenser for den måde man lytter til og opfatter musik. Den elektroniske musik har flyttet fokus i forhold til meget tidligere musik. – Den er skiftet fra et subjektivt udtryk, til et objektivt udtryk – Fra musikeren i centrum til at klangen i centrum. Det har naturligvis indflydelse på lytteoplevelsen. 

Jeg tror Sangild har fat i noget. Det handler om, hvor musikken får sit udtryk fra. – Kommer det fra den udøvende musiker eller fra musikken selv? Elektronik, der jo på ingen måde er noget nyt, har gjort det muligt at fremføre musik uden en musikere. Det er et væsentligt skift i musikken. De musikere der vedkender sig ”elektronisk” som genre, er måske dem, der har indset disse teknikkers sande potentiale. Den holdning jeg møder, når jeg spørger til den elektroniske musik, er ofte at ”alt er muligt” – som Sangild også skriver. Nu forstår jeg, hvorfor det er vigtigt at have dette aspekt med.

Elektronikken, og især computeren, har bragt musikken ind i en helt anden virkningsverden. Det er klart, at man mister aspekter af det musikalske udtryk, ved at forvise musikeren fra scenen, men det er jo langt fra tilfældet. – Kombinationen af indspillet musik og udøvende musikere har i virkeligheden vist sig at være enormt potent. Pludselig kan man blande den indspillede musiks klarhed, med den udøvede musiks menneskelige sjæl (den sidste konklusion står helt for egen regning).

Sangild fører selv den gennemarbejdede og inspirerende blog, Torben Sangilds weblog, hvor man kan læse mere om beslægtede emner. 

Se alle indlæg i denne blog: