Den 38-årige franske melodimager er kendt for sine alsidige og internationale samarbejder med andre kunstnere og vokalister. Tiersen er først og fremmest komponist og instrumentalist med vægt på klassiske instrumenter, som han viser på soundtracket til filmen "Good Bye Lenin!". Men det er hans boblende, finurlige og fremtrædende soundtrack til den fabelagtige film "Amélie", som publikum vil genkende.