Det norske band Shining startede som jazzorkester, men har siden udviklet en avanceret og storladen hybrid af metal og eksperimenterende progrock. Musikken består således af komplekst opbyggede numre, der veksler mellem metalstykker og mere stille passager, iblandet soniske eksperimenter og brug af mindre traditionelle instrumenter som tværfløjte. Der er også godt med temposkift og skæve taktarter at tage af.