Murmansk kommer fra det kolde, mørke nord, nærmere bestemt Finland, hvilket formentlig har sat sit præg på det dystre musikalske univers, som de selv kalder "shoegaze with aggressive edge". Vi har at gøre med basdrevet rock med tunge, distortede guitarer, dramatiske trommer, temposkift og mørke mol-tonearter. Oven i det hele er der sangerinden Lauras enten lyse, atmosfæriske eller kraftfulde, pågående vokal.