Maria Timm har en fortid i The Broken Beats, og er i dag, sideløbende med arbejdet i Marybell Katastrophy, godt i gang med en solokarriere. En karriere, der især tog fart, da hittet "Dirty Place" blev Ugens Uundgåelige på P3. Maria Timms musik er blevet kaldt pop med kant, hvilket dækker over en cool og maskinel, men også dansevenlig musik med masser af finurligheder og ind imellem humoristiske træk.