Hvad får man, når man blander iørefaldende poprock med atonal guitarstøj? Svar: I Was A King. Det norske band debuterede i 2007 og er centreret omkring sangskriveren Frode Strømstad. De har for nylig fået et stort gennembrud i hjemlandet og er nu parate til at indtage Danmark. Bandet spiller melodisk rockmusik blandet med disharmoniske og støjende elementer, der til tider tangerer det humoristiske.