Genrer krydses, og dogmer brydes. Ingen musikstil er for outdated eller udskældt, når drengene i Ginger Ninja sammensætter deres planlagte stilforvirring. Formålet er at skubbe til grænserne og de regler, der er som en spændetrøje om kunsten. Vigtigst er det, at arrangementerne underbygger den gode melodi. Gaffa havde bandet på listen over nye store navne i 2010, og gav den Fridolin Nordsø-producerede debut fire stjerner.