 | Neil McCormick står for årets åbningstale. | Den engelske musikjournalist og forfatter Neil McCormick står for årets åbningstale, når SPOT 2009 skydes i gang torsdag 21. maj kl. 19.
Under overskriften ”What makes the SPOT Festival special. And why Danish and Nordic artists can hold their head high in a world without musical frontiers” vil Neil McCormick holde åbningstalen til SPOT.
Neil McCormick er music correspondent på Englands største dagblad The Daily Telegraph, og det er ham, der bliver sendt i byen, når navne som Bruce Springsteen og Paul McCartney skal interviewes. Desuden kommenterer han ofte musikspørgsmål for BBC, og han er forfatter til den bedst sælgende musikbog i 2006, ”U2 by U2”.
Neil McCormick besøgte også SPOT Festivalen sidste år, og hans oplevelse af festivalen kan læses i SPOT Magazine.
|