Tilbage til fremtiden.

Aldrig havde jeg i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle være vidne til et sådan futuristisk eventyr og show, da jeg købte billet til Oh Land-koncerten. Ind på scenen træder Nanna Øland og hendes liveband. Lyset er dystert og en let tåge har spredt sig. Det er sådan jeg havde forestillet mig at Elverhøj ville se ud. Vent, hov, de har noget på hovedet. Det er små kasser med lys i. Det ligner øjne der blinker i nattens mulm og mørke. Det er fantastisk, fordi man lettere registrerer samtlige personers bevægelser på scenen.

Korets engleagtige stemmer lægger en stærk kontrast til de robotlignende og kontrollerede bevægelser, der præger hele showet og koncerten. Den eventyrlige stemning forstærkes, da der spilles på klokkespil og kastes med sølvkonfetti på samme tid. Hvide balloner kastes ud til publikum, der svajende rocker med på streetede beats og Oh Lands stemme, som brager igennem på en helt fortryllende anden måde end på pladen. Små fine, hvide blonde-paraplyer, er blot nogle af de geniale virkemidler, der præger Oh Lands sceneshow. Oh Land er det perfekte moderne og futuriske eventyr, der skaber modsætningsforhold og får dem til at flyde sammen i et indre legende univers, der gør koncerten helstøbt.

Oh Land har sine heavy eyes på sit publikum, og selvom musikken er som et dramatisk og voluminøst lydmaleri, er Nanna Øland den blideste skikkelse af en ung, futuristisk engel, der står omgivet af skyer, fuglesang, kontrollerede knips og blinkende lys. Med charme og varme spreder hun en stemning i salen, der minder om den tid på dagen hvor den gryer, og man oplever et lys, som netop kun findes på den tid af dagen. I lyset opstår Oh Lands musik med letheden af balloner, naivitet fra barndommen og eksperimenterende lyde fra fremtiden. Gentagelser af stramme beats kæmper brave kampe imod de befriende engleagtige stemmer, og ender ud i en særlig sød melankolsk feeling. Det er som om at stemningen i salen letter lidt, og det er lige før at jeg kan mærke vinger vokse ud af ryggen på mig.

Hele koncerten bliver igen jordnær, da hittet Audition Day får publikummet til at blomstre op og nogle få arme ryger i vejret. Hvis Oh Land virkelig er lyden af fremtiden, kan jeg ikke vente med at høre mere, se mere til denne unge dame, og efter et kig i min krystalkugle (fyldt med sølvkonfetti) tyder alt ganske lovende for dette stjernefrø, på den efterhånden spækkede stjernehimmel. Der er vel altid plads til en særlig engel af den futuriske, sødmefyldte slags?