LIVEANMELDELSER - MESSY SHELTERS
MARTIN ROSS

Fuldskæg og kontrabas

Messy Shelters på Musikcafeen i Århus d. 20. marts 2009
Anmeldt af Signe Hansen van Zundert


At træde ind i musikcafeen, er for mig ligesom at træde ind i en hule; der er varmt, trygt og hyggeligt. Jeg må indrømme, at mit kendskab til Messy Shelters er minimalt – vi taler her om, at jeg lige har været et hurtigt smut forbi MySpace for at smuglytte dagen før koncerten, og det er alt. Derfor er jeg spændt på, hvad denne fredag aften vil bringe af musikalske udfoldelser. 

Der træder en lettere rundrygget mand med tilbageredt brunt hår, briller og med et bemærkelsesværdigt fuldskæg ind på scenen, der er badet i rødt lys. Jeg spekulerer et kort sekund på, om denne herre er i familie med Mikael Simpson, de har bestemt nogle fælles træk. Hurtigt får jeg stoppet min undring, da han åbner munden og ud flyver en dyb, behagelig og melankolsk stemme. Koncerten foregår på akustisk guitar, og der spreder sig en særlig eftertænksom stemning blandt publikum, der i dagens anledning er mødt talrigt op. 

Messy Shelters musik indbyder til eftertanke, og hvis man kunne åbne et helt blottet hjerte op, ville det her være den musik, der kom ud. Det gør lidt ondt, men fordi stemmen bag Messy Shelters er så fantastisk smørende og rammende på en ærlig måde, ja, så kan man godt holde ud at have lidt ondt i hjertet for en kort stund. Halvvejs inde i koncerten bliver Messy Shelters udvidet med endnu en herre på guitar og rytmeæg og en på kontrabas, og det er en perfekt timing, da one-man-showet går hen og bliver en anelse ensformigt. Det er netop her Messy Shelters musik bliver dimensioneret, mangfoldigt og en smule mere folkagtig med stort internationalt potentiale, og man kunne snildt snydes til et øjeblik at tro, at Messy Shelters ikke kom fra Danmark. Stemningen bliver mere afslappet og de melankolske historier udfolder sig.

Lad mig slutte af med at sige dette: hvis du lå på en canadisk skovbund den allerførste dag det blev efterår, og bladene dryssede langsommeligt ned i dit hår, ja, så ville du kunne høre vinden synge med på Messy Shelters skrøbelige og ærlige serenader.