Skeletter og HarlequinWhoMadeWhos guitarist Jeppe Kjellberg interviewet af Robin Hansen fra Underlyd I GAFFA kunne man i april læse, at I har samarbejdet med mange store navne såsom Soulwax, Hot Chip og Chicks On Speed, og Josh Homme har lavet en cover af nummeret Space For Rent. I spillede på Benicássim sidste år, og I år skal I på Glastonbury. Men herhjemme er i ikke særlig kendte. Kan I gå igennem København uden at blive genkendt?
København er en lille by, og man møder jo oftest nogen, man kender på gaden, når man cykler igennem byen. Når man går rundt med et så stort overskæg som jeg gør, er det meget normalt at få et lille smil eller en undren fra mennesker. I forbindelse med udgivelsen af The Plot har vi fornemmet en stigende interesse for os, men.... vi er gudskelov stadig et hemmeligt orkester i DK!
SPOT Festival handler meget om, at bands skal opdages. Helst af pladeselskaber og folk som kan hjælpe bands, men selvfølgelig også gerne af et publikum. Hvad er jeres forventning til SPOT? For I er allerede store, ikke?
"Store" vil jeg på ingen måde kalde os. Vi bliver udgivet på et lille indie-label i Tyskland der svarer til Tysklands elektroniske svar på Crunchy Frog.
Vi forventer af SPOT at der kommer en masse mennesker og lader sig forføre af vores indsmigrende musik. Hvis et stort pladeselskab eller publishing selskab kommer forbi og vil opdage os, er de meget velkomne. Men vi kommer primært for at spille en god koncert med vores nye materiale.
Man kunne også læse i GAFFA, at Josh Homme sagde, der var en forbindelse mellem jeres og hans musik. Et af de nye numre, This Train, kan det godt minde meget om Queens Of The Stone Age's Burn The Witch. Er Q.O.T.S.A. en af jeres inspirationskilder, eller kan jeres musik bare relateres til det? Kunne i forestille jer et samarbejde med Josh Homme?
Jeg tror, at Josh har meget travlt med diverse projekter, men han er i sandhed en motherfucker. Måske en gæstefeature på vores næste album. Jeg tror i øvrigt, du er en fremragende detektiv, jeg er fuldstændig vild med Burn The Witch. Jeg kendte ikke noget dybere til Q.O.T.S.A. før jeg fik at vide at Josh Homme spillede Space For Rent... Men vi har tydeligvis en shuffle-pagt kørende.
I 2006 udgav i et limited edition album ved navn The Green Versions, med covers af jeres debutalbum. Hvad er historien bag det?
Det var et hyggeprojekt som opstod i tour-busser rundt omkring i Europa. Det var aldrig meningen fra vores side at det skulle udgives. Idéen var at sende det via blogs til dedikerede fans derude som et kuriosum. At det blev udgivet som et konventionelt album var en stor fejl. But what the hell... Nu bliver vi nødt til at lave The Brown Versions, og udsætte numrene for big-band arrangementer.
I klæder jer altid ud. Af ren nysgerrighed, har I et nyt kostume til hver koncert?
Vi har vores perioder. For tiden er vi inde i et Harlequintema, dog suppleret løseligt op med skelletter, Marshall art outfits og en mand i g-string med bamse på penis m.v.
| |
|