| Foto: Sofie Amalie Klougart | Hvorfor er du på SPOT?
Signe, 22 år, lærerstuderende på Den Frie Lærerskole
Hvorfor er du på SPOT? Det var lidt spontant. Jeg kender en del af musikerne, så hvorfor ikke? SÅ meget fed musik – helt ufatteligt. Jeg er her blandt andet for at høre Valravn, som jeg har hørt mange gange, og Trolle//Siebenhaar. Jenny, 19 år, gymnasiast
Hvorfor er du på SPOT? For at hygge mig og holde en fest – og så kom Signe jo... Jeg skal høre Valravn, Emiliana Torrini og Mike Sheridan, fordi han er en lille purk, der laver elektronisk musik.
| Foto: Sofie Amalie Klougart | Bent, 59 år, ledig
Hvorfor er du på SPOT? Det er min 10'ende SPOT. Jeg vil gerne høre nyere musik, specielt i år fordi jeg hørte, at Tim Christensen kom. Jeg vil også gerne høre Kira Skov og Carpark North – de er alle tre på en måde startet på en frisk. Det kunne være rigtig fint, hvis man bliver ved med at lave en slags arrangement før SPOT – det tiltrækker også de lidt ældre gæster, og jeg kan godt lide variationen i både musik og alder.
Normann, 48 år, IT-leder
Hvorfor er du på SPOT? Jeg er her for at høre ny, eksperimenterende musik, men også musik jeg HAR hørt. SPOT minder mig lidt om det gamle NUMUS – det har noget af den samme energi, som jo SKAL være der. Jeg hørte Oh Land i går, og Ave bevægede mig meget. Ellers er jeg her for den elektroniske musik, og IKKE Tim Christensen – han er for mainstream!
|