 | | Dommerpanelet til Steppeulven. Foto: Lars Rune Laen Jørgensen |
Musikhusets store sal er fyldt til bristepunktet. Trolle/Siebenhaar er nået til sættets sidste og mest populære sang, P3-hittet ”Sweet Dogs”. Salen koger og klapper og vugger. Da koncerten er slut, øjner et allerede stående publikum en hurtig flugt, men vent, siger konferencieren – nu skal der uddeles Steppeulve!
Informations garvede rockanmelder Klaus Lynggaard indtager scenen og forklarer sammenhængen for en nu noget mindre fyldt sal: Efter en række år på VEGA i København er kritikerprisen Steppeulven rykket til SPOT Festivalen. Af tre omgange uddeles elleve af Pontus Kjerrmans hestelignende statuetter – med venlig hilsen Foreningen for Dansk Musikkritikere (FDM).
Lyst og nød
- Der er to grunde til, at vi er flyttet til SPOT Festivalen, forklarer FDM-bestyrelsesmedlem Anders K. Sørensen (Urban) et par timer tidligere i Musikhusets foyer.
- Vores pris startede som et alternativ til DMA, der skulle være uafhængigt af brancheinteresser og den slags. Vi fravalgte fra starten TV- og internettransmissioner: Prisuddelingen var forbeholdt dem, der befandt sig på VEGA, når Steppeulvene nu engang blev uddelt. Nu bringer vi oplevelsen længere ud i Danmark – til SPOT Festivalen, som deler mange af vores værdier i forhold til at fremme nyere dansk musik.
- Meget fornemt forklaret, roser bestyrelsesformand Klaus Lynggaard.
- Den anden grund er så, at det er meget ressourcekrævende at holde prisuddelingen i VEGA. Vi er relativt få hænder i foreningen, og vi betaler af princip de musikere, der spiller, tariffen. Så pengekassen vokser ikke år for år, konstaterer Sørensen tørt – hvorefter han skynder sig at forsikre, at:
- Det har også været enormt givende og konstruktivt at slå pjalterne sammen med SPOT. Det er nogle rigtig gode rammer, der er her.
 | | Klaus Lynggaard fortæller om appelsinoverfald. Foto: Lars Rune Laen Jørgensen |
Appelsinoverfald på anmelder
Hvor næste års uddeling holdes, tør Sørensen og Lynggaard ikke spå om. Men sikkert er det, at Steppeulvene uddeles af de anmeldere, der har været med til at stemme om dem.
- Så får vi også lejlighed til at stå på scenen. Det er jo det, alle os anmeldere drømmer om, ironiserer Anders K. Sørensen, der denne aften blandt andet præsenterer "Årets sang".
- Plus det må være rart for de musikere, der har fået dårlige anmeldelser, at få sat ansigter på. Så ved de, hvem de skal tæske! gætter Klaus Lynggaard muntert.
Således inspireret slutter bestyrelsesformanden veloplagt af med en lille anekdote:
- Engang blev jeg faktisk overfaldet med frisk frugt! Jeg sad og passede mig selv, da nogen pludselig kastede en bunke halvspiste appelsiner efter mig. Og jeg havde lige røget en bønne, så i stedet for at undersøge, hvem det var, flygtede jeg i vild panik, fortæller han.
- Så jeg aner det ikke, men jeg har en fornemmelse af, at det godt kunne have været Passion Orange. Hvem skulle ellers overfalde en anmelder med appelsiner?
|