DOMMEN FRA ’THE GENTLEMEN OF THE PRESS’
MIK STEGGER
Kieron Tyler fra Mojo Magazine. Foto: Sofie Amalie Klougart
Kieron Tyler fra Mojo Magazine. Foto: Sofie Amalie Klougart
Med SPOT Festivalens stigende fokus på musikeksport kommer der samtidig stort fokus på tilbagemeldingerne fra udenlandske branchefolk. Vi har snakket med to britiske rockjournalister, der tilsammen har en god del SPOT Festivaler i bagagen og samtidig taler med en vis vægt, takket være de organer, de repræsenterer. Will Hodgkinson skriver musikstof for dagbladet The Guardian, mens Kieron Tyler dækker SPOT for det store, månedlige rockmagasin Mojo. Vi spurgte dem om deres oplevelser årets festival, og om deres syn på vores hjemlige musikscene.

- Pop- og rockmusik handler for en stor dels vedkommende om det nye: nye sounds, nye looks, nye oplevelser. Har I oplevet ting, som havde nyhedsværdi og friskhed her på festivalen?

Will fremhæver det simple og uskyldige udtryk hos Taxi Taxi!
- Den måde, deres stemmer fungerer sammen på fascinerer mig meget. Jeg var også imponeret af Orka, og The Asteroids Galaxy Tour var helt fantastiske.
Kieron er endnu klarere i mælet.
- Bodebrixen! De må siges at være definitionen på det friske. Og Thee Attacks. Dem vil jeg gerne giftes med, griner han.

Will Hodgkinson fra The Guardian. Foto: Michael Ersted
Will Hodgkinson fra The Guardian. Foto: Michael Ersted
- Lyder det for jer som om, der er en dansk eller en skandinavisk sound på spil, når I går fra koncert til koncert?
Kieron er umiddelbart afvisende.
- Du må spørge mig igen senere i aften, men jeg synes ikke umiddelbart, at der er nogen tydelig national eller regional sound. Folk gør bare det, de gør, så nej.
Hans kollega er uenig.
- Jeg hører fællestræk, og det er meget det melankolske, indadvendte, eftertænksomme og skrøbelige, der gør sig gældende. Det er tydeligt hos f.eks. Hanne Hukkelberg, og jeg tror, det er et produkt af at leve mere afslappet og mindre hektisk, end vi gør. Der er samtidig mange bands, der arbejder med en højenergisk og meget samtidig humoristisk tilgang til tingene, f.eks. A Kid Hereafter, der minder mig om The Sparks med sin måde at blande stilarterne på.

- En typisk kritik af især den danske musikscene er, at musikerne er dygtige teknisk set, men ofte ikke tør tage kunstneriske eller kommercielle chancer. Tror I, det er rigtigt?
Kieron er lynhurtig.
- Det er absolut bollocks, og jeg synes, I har en festival, der beviser, at det ikke holder stik!
Will er enig, og uddyber:
- Det er ikke det indtryk, jeg får på denne festival. Jeg har set bands, jeg synes var forfærdelige og bands, der var fremragende, men kreativiteten har ikke fejlet noget, og måske har det noget at gøre med, at I befinder jer i en anden og, i hvert fald delvis, mere isoleret del af verden i forhold til Storbritannien og USA.