Det begynder ellers fint. Med tæppet trukket for lokker en insisterende brummen de godt 50 fremmødte på VoxHall væk fra baren og hen foran scenen. Men da tæppet så går op, er scenen tom. Lydprøver.

FOTO: Press

Men ind kommer sangerinde Sofie Nielsen, som står bag det ålborgensiske electronica-projekt Tone. Hun udsendte sidste år albummet "Small Arm Of Sea" på hjembyens fine label Urlyd. Tone blander electronica og Sofie Nielsens glimrende vokal, der kan minde om både Billie Holidays og Henriette Sennenvaldts fra Under Byen.

På scenen gør Sofie Nielsen et stort nummer ud af at tage sine sko af, hvilket skaber nogle forventninger om en fri og legende optræden. Men ak. Den yndige sangerinde og hendes mandlige audiovisuelle makker er fast bundet til hver deres laptop. Fyren står næsten med ryggen til publikum for at kunne følge med i, hvad der foregår på storskærmen. Og den volder dem desuden en del problemer, hvilket også er med til, at publikum langsomt mister tålmodigheden. Det er simpelthen kedeligt at se på.

Der er helt bestemt fine momenter i koncerten, hvor Nielsens oprigtige og smittende vokal går i hak med musikken. Desværre drukner hendes stemme dog for ofte i den elektroniske musik, som virker en kende uinspireret og kedelig.

Da koncerten slutter er blot havldelen af de fremmødte tilbage.

"I ser det, I ser, og I ved alligevel ikke, at det er forkert," siger Sofie Nielsen midt i koncerten, da der atter er problemer med billederne på projektoren.

Jo, vi kunne skam godt se, at det hele var en smule forkert denne triste fredag eftermiddag på VoxHall.