 Er de Sjældne leverede en til tider fortryllende indsats i Archauz teatersal lørdag eftermiddag. Det hele foldede sig for alvor ud og viste sit store potentiale i nummeret Spurvehøg, der i begyndelsen af maj blev stemt ind som nummer et på Det Elektriske Barometer.
Hårene rejste sig på ens arme under hele seancen, fordi Maria Køhnke, Louise Roost og Solveig Sandnes' rumklangsfyldte stemmer, sammen med de elektroniske effekter og Henrik Olesens guitarspil, fik den smukke kærlighedsfortælling om drengen og spurvehøgen til at smelte sammen til et storslået stykke kunst.
For det meste sad tekstforfatteren, den dramatisk udseende Lone Hørslev (Mouritz/Hørslev-projektet, samt forfatter til en række anmelderroste digtsamlinger), på en stol med korslagte ben, mens hun sammen med publikum overværede koncerten. Men på et tidspunkt læste hun sangteksten op inden den blev sunget af Solveig Sandnes. Det fungerede som et fint intermezzo mellem de svævende sødmefulde stemmer. Det var dog unødvendigt og lidt irriterende, at samme fremgangsmåde blev gentaget senere i koncerten. Lone Hørslevs tilstedeværelse føltes mest berettiget når hun fremsagde lyrik under selve numrene, og dermed blev en mere integreret del af det musikalske billede.
Under afslutningsnummeret kom Er de Sjældne op på samme kuldegysfremkaldende høje niveau, som de demonstrerede i Spurvehøg, og hvis koncerten udelukkende havde befundet sig deroppe, ville de nok ende med topanmeldelser hele vejen rundt. Desværre virker ordene ikke altid lige sangbare i Solveig Sandnes mund, og måske bør Lone Hørslevs tekster skæres mere til, så det musikalske udtryk får en højere prioritet end selve ordene.
(4/6 stjerner)
|