|
Småkringlede sange smukt symfonificeret
Efter den flotte koncert i Musikhusets Store Sal med Ave, Odense Symfoniorkester og Herning Drengekor var anden halvdel af den officielle Spot-åbning af logistiske årsager henlagt til Musikhusets Symfoniske Sal. Her stod endnu et symfoniorkester klar, Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester, som var blevet sat sammen med elektronika-sangskriveren og sangerinden Oh Land alias Nanna Øland Fabricius som en direkte udløber af Bandbase.dk og DR P2's projekt Mix To Verdener, hvor rytmiske musikere er blevet sat til at remixe klassiske værker.
 | | FOTO: Rasmus Weng Karlsen |
Hovedparten af Oh Lands sæt skulle dog vise sig at bestå af sange fra hendes primært elektronisk orienterede og meget vellykkede debutalbum "Fauna" fra efteråret 2008. Sangene herfra var arrangeret om til symfoniorkester, i øvrigt af Oh Lands far, den klassiske komponist Bendt Fabricius (ikke Bjerre), der også sad bag flygelet, mens Andreas Vetö var dirigent. Oh Land stillede dog også op med bassist/keyboardspiller, trommeslager og to korpiger. Sangene klarede genreskiftet med bravour. Der er da også tale om ganske melodiske, om end lidt kringlede kompositioner, som vel kan beskrives som en slags lettere avancerede popsange. Albummet indeholder visse passager med strygere, og de var ikke overraskende kraftigt udbygget i det meget velklingende lydbillede, hvor albummets ofte synkoperede, programmerede trommer var erstattet af velspillede live-ditto. Netop de lidt hårde trommer gav en dejlig kant til det ellers meget harmoniske, ofte decideret smukke lydunivers, hvor Oh Lands sfæriske vokal udgjorde glasuren på lagkagen, ganske som det lille forsølvede hus (!), hun bar som hovedbeklædning, prydede hendes ansigt.Koncerten bød desuden på en meget behagelig overraskelse, idet Claus Hempler ganske diskret kom glidende ind på scenen for at synge duet med Oh Land på sangen "Frostbite". Et nummer, hvor Oh Land på albumversionen synger duet med sig selv, hvor hun har forvrænget sin stemme ned i et dybt leje. Men her fik vi en vaskeægte fyldig herrecroonervokal, som fortjent udløse voldsomme klapsalver. Efter en halv time takkede Oh Land af med en ny sang, "Burn Bridge Burn", en urpremiere på hendes fortolkning af Maurice Ravels såkaldte Venstrehåndskoncert fra 1930, en del af de omtalte Mix To Verdener-projekt. Atter en spændende komposition, og i det hele taget var Oh Lands møde med Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester et vellykket møde mellem to verdener, der måske ikke er så forskellige endda. Jeg sad dog og savnede lidt af elektronikken fra Oh Lands album. Hvis man havde inddraget flere af de elektroniske elementer i hendes musik og bragt det i clinch med de klassiske instrumenter, frem for som her at lade symfoniorkesteret overtage langt størstedelen af udtrykket, ville der formodentlig være kommet endnu mere spændende lag frem i musikken. Men godt var det, og koncerten understregede, hvor stort et talent Oh Land er. Hendes nyligt offentliggjorte kontrakt med det amerikanske pladeselskab Epic er fuldt fortjent. |