 | | Foto: Lasse Dearman |
Gennemsnits-indie af sympatiske drenge.
Den meget unge århusianske kvartet Kiss Kiss Kiss (hver især en 16-18 år), blev præsenteret som "talk of the town" indenfor indie-rock. Det fortæller mere om, hvor forfladiget begreberne "indie" og "alternativ rock" er blevet, end om Kiss Kiss Kiss. For alternativt var det ikke - nærmere et opkog af alt nyere "alternativ" musik. Intet nyt her. Numrene rangerede mellem fine og lidt bedre. Med "Hector" og ikke mindst "To the Beaches" som de bedste. De burde nok kunne gøre sig i en radio, og "To the Beaches" er fuldstændig lige så godt som det, alle de næsten uendeligt mange lignende bands laver. Publikums reaktion rangerede også mellem fin og lidt bedre. Og det fyldte telt glædede tydeligvis drengene. Og det er faktisk her, koncerten for alvor hævede sig over gennemsnittet. Der blev spillet, så det sprøjtede - man kunne se at de havde glædet sig, fornøjede sig med at spille og gjorde deres bedste. Der var hverken selvhøjtidelighed, selvtilstrækkelighed eller attitude at spore. Bare drenget entusiasme og spilleglæde. Og det var forfriskende. Der skulle være en single på vej, og debutalbummet skulle komme til efteråret. Drengene har jo cirka et halvt århundrede at perfektionere sig i, så bliver musikken ved med at vokse mere end attituden, kan det ikke gå helt galt.
|