FOTO: David Bust

Velkommen tilbage til 1992. Ikke siden de tidlige halvfemsere har jeg set så sammensunket en sanger med så meget hår hængende ned i øjnene og så grunge-inspireret en sceneoptræden, og hvor er det fedt at være tilbage! Joensuu 1685 drukner som forventet VoxHall i støj- og postrockinspireret feedback, svævende vokaler og keyboardflader, men viser sig desuden at have instinkt for grungens mere rå og pågående lyd, og det skaber den afveksling, som løfter koncerten til mere end en gennemsnitlig shoegazer-oplevelse.

De finske brødre Mikko og Markus Joensuu samt kammeraten Risto, som tilfældigvis også er en Joensuu, spiller overvejende numre fra debutalbummet Joensuu 1685 (2008). Åbningsnummeret "Ghost" lægger stilen med en repetitiv basgang og sikre trommer som baggrund for de melodiøse keyboardflader, som indhyller rummet. Singlen "(You shine) Brighter Than Light", som i studieudgaven lyder tungt-let og drømmende som Jesus and Mary Chain, mangler en anelse energi og når aldrig rigtig at fænge live. Det gør til gengæld næste nummer, den grungede "Sick City". De sparsomme fremmødte har indtaget passende shoegazerroller og spredt sig over lokalet med korslagte arme, men ved hvert afsluttet nummer genlyder gulvet af klapsalver og entusiastiske pift. "Electric Ocean Sailor", en traditional af typen "take this poor soul back home" spilles med desperat og overbevisende nerve og fungerer perfekt. Den iørefaldende "I'm On Fire" begynder med en lang og spændende instrumental intro, inden Mikko Joensuu sætter ind med en vokal, som i omkvædets falset overraskende viser sig at minde om en ung Bono fra U2! Smukt underspillede kirkeorgeltoner dukker op henimod slutningen og minder om, at Joensuu 1685 i hjemlandet kaldes "støjens evangelium".

Aftenens højdepunkt er dog ubetinget "Crystal Light", hvor en dunkelt hypnotiserende bas og hurtige trommer sammen med teksten skaber en paranoid atmosfære, som understreges af et ubønhørligt strotoskoblys. Her kommer bandet som liveband helt ud over rampen og suger publikum ind i en unik og vanvittigt spændende stemning. Den overbevisende afslutning hiver den sidste stjerne hjem. Koncerten var alt for kort, men det er vilkårene på Spot. Jeg glæder mig til at følge Joensuu 1685 fremover.