Crème brûlée sat i musik

Multiinstrumentalisten Hannah Schneider havde umiddelbart, efter læs og lyt i de elektroniske medier, ikke meget nyt at komme med. En fortyndet Feist eller Jenny Wilson. Denne koncert, der må have været cirka idéel for artisten, viste dog noget mere, og var en stor positiv overraskelse.

Med sig på scenen havde Schneider et par keyboards, en harmonika og Andreas Käehne og Kåre Kabel Mai. Käehne på guitar, keyboards og en sjov fodstyret, elektronisk bas og produceren Kåre Kabel Mai på keyboards, laptop og en elektronisk drum pad, der ligesom fodbassen var et muntert indslag.

Det muntre var et fællestræk for koncerten. Hannah Schneider virkede meget glad og overrasket over det store begejstrede fremmøde, ja og publikum virkede begejstret over, hvor sprød og lækker musikken var.

Sammenligningen med Feist og Jenny Wilson er god nok, men en fortyndet udgave er det ikke. Her var det også en sød stemme og nogle fine elektroniske plink og plunk. Men ringere end forbillederne var det ikke. Nogen ville nok mangle dybde eller tyngde i musikken, eller finde det hele for sødt. Men de lod ikke til at være til stede. Stående ovation virkede som en naturlig afslutning på publikums reaktion.

Der var lige den sprødhed, der gjorde, at den lækre, men søde, musik gled glat ned. Det er her sammenligningen med den franske vaniliedessert, Crème brûlée, trænger sig på.

Hidtil er Hannah Schneider nok mest kendt for at "Kig Forbi" Johnson i 06, men det kommer til at ændre sig. For "Strange Affair" (en James Bond-sang hun skrev for at komme over, at manglen på vækst i højden nok ville forhindre en karriere som Bond-pige), har et stort hitpotentiale. Det havde de andre sange ikke i nær samme grad, men fremførelsen var huskeværdig, og et debutalbum er nu ventet med længsel.