Lokale Crocell er første band til at åbne for dette års metal-bal på Spot, hvor den forholdsvist lille Filur-scene skal lægge scene til i alt fem bands i den tungere ende af spektret. Konferencieren præsenterer Crocell som dødsmetal med et twist af thrash, og i løbet af de næste fyrre minutter, får bandet sat en streg under, hvad det skal betyde.

FOTO: Press

Med et tungt groove slæber åbningsnummeret sig i gang, og det varer ikke længe før dobbeltpedalen og de to stortrommer får gulvet til at ryste. På samme tid lukker forsanger Magnus Jørgensen op for de vokale sluser og sætter gang i en imponerende growlen, mens den velvoksne manke roterer voldsomt deruaf.

Desværre går det i løbet af andet nummer noget galt med lyden, så Magnus' vokal drukner i resten af bandets i øvrigt fremragende præstation. Det gentager sig desværre nogle gange, og det er en skam, når nu bandet er i besiddelse af en så dygtig vokalist.

Der leveres på skift små skarpe angreb fra guitaristerne, mens bassen med de fire røde(!) strenge sørger for en god tung bund, og trommeslager Andreas Posselt tæsker afsted, det bedste han har lært. Der er en forrygende energi i musikken, og riffene sidder lige i skabet.

Efterhånden som koncerten skrider frem, rykker flere af de fremmødte tættere på scenen, og djævlehornene fremvises flittigt. Klokken 17.00 er selvsagt ikke det mest taknemmelige tidspunkt, at skulle gå på, men Crocell er overbevisende. De har en god frontfigur, medrivende temposkift og fremviser en anderledes lytværdig dødsmetal, der ikke giver kast på brutaliteten.

Imellem numrene tager Magnus nogle velvoksne drag af en flaske Rød Ålborg, som han til sidst hælder ud over bassist Onkel Kusse (jeg undskylder selvfølgelig det obskøne sprogbrug, men det kalder manden sig altså). Så bliver det vist ikke meget mere mædl end det. Crocell har helt sikkert alt, hvad der skal til for at blive de nye kulsorte stjerner på den danske metalhimmel.