Foto: Morten Rygaard

Peter Butzback Larsen kalder sig selv visesanger. Som han selv sagde, er singer-songwriters sådan nogle "der sidder oppe i deres lejlighed på fjerde sal og kigger ud af vinduet og piller sig selv i navlen". Der er sjovt nok et vindue på Butzbacks album "Debut", der komn i april 09. Og sangene, fremført solo på guitar, handlede da også om hverdagsfølelser og regnvejr, naturen og andet man kan finde ud af vinduet eller nede i navlen. Man forstår dog alligevel begrebet visesanger, når man hører sangene.

Butzback lod til at være fuldstændig ligeglad med, at der er nogen der har lavet musik i de sidste tredive år. Han lyder ærligt talt næsten fuldstændig som en krydsning mellem Poul Dissing, Benny Holst og Sebastian. Altså danske viser, der er ligeså moderne i dag som farvekombinationen gul/brun.

Og det er faktisk på sin vis beundringsværdigt - at insistere så hårdt på at spille det man kan lide, frem for at spille hvad man tror folk vil høre. Og den insisteren giver musikken en ærlighed og inderlighed, der er noget ved.

Sangen var, udover at være en krydsning af de ovennævnte, god. Lidt rå, med godt med mavemuskler og luft bag, og fløjt og høje toner med samme autoritet. Og samtidig var det meget simple guitarspil helt passende. Aldrig for simpelt og et godt akkompagnement.

Musikken var meget tekstfunderet. Og det kan godt være et problem live. Især når publikum nok ikke har hørt nogen af sangene før. De færreste rummer simpelthen at opleve hele tekster under koncerter, fordi der er så mange andre ting der skal indtages. Men teksterne var meget lyriske og ganske tankevækkende. Og havde netop lyrik, frem for mig selv og så mig selv eller selvironi i højsædet. En anderledes og forfriskende disposition i dag.

Vi sad i Musikhusets Lille Sal, der er indrettet som en biograf. Passende for koncerten, hvis folk ville møde op til tiden, og ikke mindst bruge tre kvarter af deres tid på at give de tekstbaserede oplevelse en chance. Der var et rend og en klapren i salen, der var mildest talt irriterende. Men det er jo ikke Butzbacks skyld, og han tog det i stiv arm. Og roste endda os der var tilbage til sidst, for at være gode til at lytte.

I stilen var vi også lidt ovre i svensk visesang. Vores skjald spurgte "Er der nogen her der kan lide svenske viser?" Og fik et "Yeah" fra en 4-5 stykker. Det mente han, var forbavsende mange samlet på et sted. Og det er nok også rigtigt. Men med Butzback på banen, bør der komme nogle flere visefans.