BIRK STORM : SPOT FESTIVAL 2009, RIDEHUSET, ÅRHUS
ANDERS HJORTSKOV - GAFFA
Foto: Steffen Jørgensen
Foto: Steffen Jørgensen
Den kantede elektropop kunne ikke holde publikums koncentration hele vejen.

Birk Storm er kendt som manden, der gør det selv og egenhændigt har co-produceret, skrevet og spillet sin solodebut. På scenen var han bakket op af en spændende opstilling af trommer, synthesizere og andet elektronisk udstyr, der flittigt blev udnyttet igennem koncerten. I front stod manden selv med sit eget udkårne instrument: et interimistisk lille trommesæt, som Birk Storm benyttede som perkussion.

Numrene fra solodebuten "I Don't Care" er et udmærket bastardmiks af genrer som hiphop, reggae og funk, der kombineret med Birk Storms egen stemme udmunder i en art elektronisk pop, der får en kant af de mange gennemtænkte breaks. Men ensformigheden sneg sig alligevel ind i løbet af sættet, og publikum begyndte langsomt at sive ud af Ridehusets store sal.

Selvom det højst sandsynligt ikke var intentionen, virkede tiltag som at smide karameller og badges ud til de forreste publikummer som et lettere desperat forsøg på at holde på folk. Der var dog lyspunkter i form af den veleksekverede "I Even Got To Move My Own Feet", hvor næverne blev knyttet til den trommedrevne sang. Et besøg fra rapperen Negash Ali var også kærkomment, og de to frontmænd supplerede hinanden godt.

Birk Storm annoncerede til både bandet og publikum, at han snart skulle være far og spillede kærlighedserklæringen "Girl You Make Me Fly" for den udkårne. Storms stemme er ikke specielt stor, men han udnytter den til fulde, når han sammen med backupsangeren fremfører sine skæve numre. Til gengæld bliver teksterne ofte en anelse klichefyldte og naivistiske, hvilket er ærgerligt, når nu de mange breaks har en del kant.

Singlen "I Don't Care" vækkede genkendelsen smil hos publikum, og det veldrejede nummer markerede afslutningen på Birk Storms koncert, der til tider kørte en smule i tomgang, men som langt hen ad vejen var en godkendt præstation. Birk Storm er bedst, når han låner elementer fra blandt andre Prince og tilsætter sin egen karakteristiske stil. Tiltag som at smide badges ud over scenekanten kunne undværes, mens breaks med Birk Storms egne evner som trommeslager gjorde koncerten til en lytteværdig oplevelse.