 | | Foto: Henrik Hviid |
Club-stemning i dagslys
Dreng/pige duoen Alloy Alloy byder på hårdtpumpet elektronisk diskosynthpop. Udstyret med hver sin laptop skruer Mads og Deborah op for bassen. Deborah synger ikke fremragende. Til gengæld er der max gang i både hende og makkeren, og med deres vanvittige danse-moves fremstår de yderst charmerende. "We're just having fun", lyder det fra scenen, og det kan der næppe være mange på Voxhall, der betvivler. Morskaben på scenen breder sig ned blandt publikum, der til at begynde med er lidt døde i sværen. I løbet af nummeret Wheels må selv de værste dødbidere overgive sig til musikken og rytmerne, som det da også på det nærmeste er umuligt at stå stille til. Pulsen er høj, og Alloy Alloy ville uden tvivl gøre sig godt på en tætpakket undergrundsklub, hvor publikum kan trampe igennem det bedste, de ved, og hvor monotonien ikke ville skære så klart igennem. Ulempen er her, at man så sikkert ville gå glip af duoens fjollede og overstadigt gakkelakkede abebevægelser, som er halvdelen af oplevelsen. Det er næsten ikke til at stå for, når de flasher hver deres læderjakke med "Alloy" påtrykt og springer vanvittigt frem og tilbage som vilde øldrikkende labaner, hvorefter de med en gang løjerlig rap-chant-sang proklamerer, at de ikke er her for at blive fulde eller spille funk. Om de er meget bevendt på plade, kan man sætte spørgsmålstegn ved, men live er de fandme en fest.
|