STEPPEULV-UDDELING PÅ SPOT
HENRIK FRIIS

Steppeulven - den danske kritikerpris på den rytmiske musiks område - uddeles i år under SPOT Festivalen.

Hidtil har Steppeulven haft sin egen prisoverrækkelse, men i år flytter hyldestfesten til SPOT, hvor overrækkelsen vil ske ved fire seancer - to fredag 22. maj og to lørdag 23. maj. Nærmere info om eksakte tidspunkter følger snarest på dette site og www.steppeulv.dk

Steppeulven uddeles af Foreningen af Danske Musikkritikere, som består af en række musik-journalister/anmeldere med tilknytning til danske dagblade, og årets nominerede til 2009's 11 Steppeulve fordeler over et bredt spektrum af dansk musik. Førerfeltet rummer således både tung hiphop, krasbørstig singer/songwriter, følsom indie, maskinel synthrock og feminin anarkistpop.

Som Steppeulvens bagmænd selv siger det: "Øverst på skamlen over potentielle prisvindere finder vi rapperen L.O.C. sammen med nykommerne Choir of Young Believers med hele syv nomineringer hver. Som nærmeste forfølgere ligger VETO og Peter Sommer side om side med deres respektive 2008-albums, som har kvalificeret sig til seks nomineringer hver. Og lige efter dem følger Marybell Katastrophy med fem flotte nomineringer for deres debutalbum The More".

De nominerede til Årets Steppeulv 2009

ÅRETS MUSIKER:
Tim Christensen
Mikkel Hess
Jannis Noya Makrigiannis (Choir Of Young Believers)
Mike Sheridan
Frederik Thaae (A Kid Hereafter)

ÅRETS LIVENAVN:
Albertslund Terrorkorps
Efterklang
L.O.C.
Spleen United
Teitur

ÅRETS PRODUCER:
Troels Abrahamsen (VETO m.m.)
Henrik Balling (Peter Sommer m.m.)
Michael Patterson (Spleen United)
Rune Rask (L.O.C.)
Anders Rhedin & Fridolin Nordsø (Choir Of Young Believers)

ÅRETS VOKALIST:
Troels Abrahamsen (VETO)
Marie Højlund (Marybell Katastrophy)
L.O.C.
Jannis Noya Makrigiannis (Choir Of Young Believers)
Peter Sommer

ÅRETS TEKSTFORFATTER:
Annika Aakjær
Sys Bjerre
Jørgen Leth
L.O.C.
Peter Sommer

ÅRETS HÅB:
Annika Aakjær
Fagget Fairys
Marybell Katastrophy
Mellemblond
Mike Sheridan

ÅRETS SANG:
Choir Of Young Believers: Next Summer
L.O.C.: Hvorfor vil du ik’?
Peter Sommer: Vi falder først den dag vi kigger ned
Spleen United: Suburbia
VETO: You Say Yes, I Say Yes

ÅRETS KOMPONIST:
Troels Abrahamsen (VETO m.m.)
Marie Højlund (Marybell Katastrophy)
Jannis Noya Makrigiannis (Choir Of Young Believers)
Rune Rask (L.O.C.)
Peter Sommer

ÅRETS ORKESTER:
Choir Of Young Believers
Marybell Katastrophy
Spleen United
VETO
Volbeat

ÅRETS ALBUM:

Choir Of Young Believers: This Is For The White In Your Eyes
L.O.C.: Melankolia/XXXCouture
Marybell Katastrophy: The More
Peter Sommer: Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene
VETO: Crushing Digits

PIONER PRISEN
Vinderen afsløres ved en af Steppeulv-seancerne under festivalen.