SPOT LIVE DÆKKER FESTIVALEN
JON HEDEDAL
Følg SPOT Festivalen mens det hele koger. Under SPOT Festivalen opstår SPOT Live-redaktionen, der vil sørge for nyheder, reportager og meget mere på festivalens hjemmeside.

Når SPOT Festivalen åbner portene, er det samtidig startskuddet for SPOT Live-redaktionen, der under hele festivalen vil stå for nyheder, reportager og interviews fra festivalen med musikere, tilskuere, brachefolk m.v. Alt, hvad SPOT Live redaktionen laver i løbet af de to dage, vil blive publiseret på 2009.spotfestival.dk.

Redaktionen bliver bred og kommer til at bestå af skrivende medarbejdere, fotografer samt videohold. De vil sammen arbejde på, at dække festivalen på alle leder og kanter.

Nyhederne vil også komme på engelsk, da der som noget nyt i år er en engelsk redaktion. Den vil lave nyheder, som kun vil blive lavet til den engelske version af hjemmesiden.

Desuden samarbejder SPOT Live med gaffa.dk, hvis ca 55 anmeldelser vil blive vist i SPOT Live-sektionen, ligesom BandBases blogs fra festivalen kan ses på SPOT Live.