| Band Ane på scenen for 15 måneder i Bruxelles.. | Det er ikke alle aftaler, der lukkes lige efter en showcase-koncert - langt fra. Det er efterfølgende et eksempel på:
3. november 2007 spillede Band Ane som et af fire dansk bands på MXD's og ROSAs SPOT On Denmark-aften i Bruxelles (lavet i samspil med DUP). NU er en aftale om distribution i de tre Benelux-lande endelig faldet på plads mellem Band Anes danske pladeselskab Jenka Music og Bang!
Aftalen gælder i øvrigt ikke kun Band Ane, men også Analogik - lige som Bang! i øvrigt også har gode danske erfaringer i forvejen via succesfuldt arbejde med Murder.
Og så startede historien faktisk endnu længere tilbage: For det var under SPOT Festivalen, 1.-2- juni 2007 at den tilstedeværende belgiske delegation så Band Ane og udpegede gruppen som en af fire danske deltagere til showcasen fem måneder senere i Bruxelles... altså 20 måneder fra start til resultat!
|