GAFFA OG BANDBASE DÆKKER SPOT
JON HEDEDAL
SPOT Festivalen bliver dækket intensivt, når den løber af staben 21. - 23. maj. Både Gaffa og BandBase har meldt deres ankomst og er klar til at reportere fra de tre dages musik. Foromtaler af festivalen kan allerede nu læses på de to sites.

Gaffa stiller med et hold på hele 22 mand, det drejer sig både om anmeldere og fotografer. De anmelder over 50 koncerter i løbet af festivalen, og desuden er Gaffa redaktionen allerede i gang med at præsentere en lang række af de nyere bands, der spiller på SPOT. Se mere her.

Ligeledes har BandBase lavet en SPOT-sektion på deres hjemmeside, hvor der bliver varmet op med både anbefalinger og playlister. Under selve festivalen vil BandBase være til stede, og de vil både blogge og videoblogge på deres hjemmeside.

Både Gaffas og BandBases skriverier fra festivalen vil også kunne opleves på SPOT-sitet.