FEM UNGE BANDS ER KLAR TIL PRESPOT
ANNE-KATRINE BAK

Navnene på de bands som skal spille til preSPOT er nu fundet.

Det er blevet til de fem unge bands Laybann, Sund Slik, Juizz, Repeat og Virtue. Publikum kan se frem til at opleve musik i så forskellige genre som jazz, folk, hip hop, funk, electro og rock når de fem forskellige bands går på scenen fredag 15.maj på Århus Hovedbibliotek. 

Det er andet år i træk SPOT Festivalen og Århus Hovedbibliotek samarbejder om at arrangere preSPOT, hvor fem unge bands har muligheden for at stå på scenen foran et tændt publikum og fremføre deres egne sange.

PreSPOT kan opleves på Århus Hovedbibliotek, fredag 15.maj. Dørerne åbner kl. 19.30 og der er gratis adgang for alle.