ENGELSK ROS TIL OG FOKUS PÅ DANSK MUSIK
JON HEDEDAL

Clash Magazine i sin fokus-artikel på den kommende SPOT Festivale, som bladset i øvrigt også sækker. (klik for større illustration).
Clash Magazine i sin fokus-artikel på den kommende SPOT Festival, som bladet i øvrigt også dækker. (klik for større illustration).
Det engelske musikmagasin Clash bruger i deres nyeste nummer masser af spalteplads på dansk musik- både om SPOT Festival og om bands som WhoMadeWho, The Asteroids Galaxy Tour og Efterklang.
- -
Den danske musikscene er ved at have fat i udlandet, - det kan blandt andet ses i det seneste nummer af Clash Magazine, hvor magasinet både skriver om og uddeler roser til dansk musik.

I en artikel bliver der sat fokus på årets SPOT Festival og det faktum, at der i år er mange flere elektroniske navne på programmet end der plejer at være. For at få svar på det, citerer Clash Magazine Morten Varano, der udover selv at være elektronisk musiker, også sidder i SPOTs lytteudvalg, og har været med til at udvælge, hvem der skulle spille på årets festival.

Derudover bliver et par af de navne, der findes på årets SPOT Festival overhældt med mængder af superlativer. Det drejer sig om WhoMadeWho, der med deres album ”Motown Bizzare”, kommer ind på en rigtig flot 3. plads over de albums, som redaktionen på Clash Magazine har skamhørt inden for den sidste måned. Redaktionen skriver om albummet: ”My Lord, this would make my dead Gran dance” og kalder desuden WhoMadeWho for ”the best live party band around”. Måske en af grundene til, at man også kan opleve bandet på årets Glastonbury Festival.

Clash Magazine anmelder også The Asteroids Galaxy Tours album ”Fruit” og kvitterer med en bedømmelse på 8/10. Udover den fine bedømmelse skriver de blandt andet ””Fruit” is a delight from start to finish”. Desuden bringer magasinet billeder fra bandets turné i USA og Europa.

Sidst men ikke mindst har redaktionen lavet en top 50 over de bedste albums, der er udkommet i de fem år, Clash Magazine har eksisteret. På en 38. plads finder man danske Efterklangs album ”Parades” placeret - foran så prominente navne som Portishead, MGMT og The Killers!.