DK4 SENDER FRA SPOT 2009
JON HEDEDAL
Thomas Buttenschön på SPOT 2008. Foto: Lars Ole
Thomas Buttenschön på SPOT 2008. Foto: Lars Ole
DK4 er tilstede på SPOT, hvor de - armeret med fem kameraer - vil optage koncerter i Ridehuset.

Ugen efter SPOT 2009 er der mulighed for at se eller gense koncerter fra årets festival. DK4 vil være tilstede i to dage under SPOT, hvor de vil optage koncerter og lave interviews med både kunstnerne og nogle af folkene bag festivalen. Derudover vil der være et filmhold på festivalpladsen, som vil lave stemningsreportager.

Kan du ikke vente på, at årets SPOT åbner portene, har du mulighed for at varme op med optagelser fra sidste års festival. Fra mandag 18. maj genudsender DK4 nemlig både koncerter og interviews fra SPOT 2008. Her er der mulighed for gensyn med Alter Me, Breumm, Thomas Buttenschön og Marvel Hill.