DEN ELEKTRONISKE SCENE RÆKKER UD…
HENRIK FRIIS

Trolle//Siebenhaar - store herhjemme, klar til internationalt fokus. FOTO: Søren Malmose
Trolle/Siebenhaar, Oh Land, Birk Storm, Electrojuice, White Pony, Mike Sheridan, Alloy Alloy, Balstyrko, Lucy Love, Hannah Schneider og Fagget Fairys til SPOT – et billede på den rivende udvikling på den elektroniske scene.

En meget stor del af årets ansøgninger til SPOT Festivalen har været fra den elektroniske scene. Nok omkring 30 % af det totale ansøgerfelt. Og her taler vi om ”rene” elektroniske acts og ikke om bands, som blander deres udtryk op med elektronisk musik – for så ville procentdelen være meget større….

Vurderingen kommer fra Morten Varano, som har siddet med i lytteudvalget til dette års SPOT Festival. Varano er selv veteran inden for genren – spiller faktisk på 20. år – og han mener virkelig scenen åbner sig op i disse år.

- Den elektroniske musik arbejder i forvejen sammen på en meget netværksagtig måde: Der har været producersamarbejder, samarbejde mellem enkeltmusikere, og der har været såkaldte vokalist-features, hvor en sangerinde typisk har lagt stemme til et projekt. Det nye spændende er, at musikerne nu søger sammen i bands – og udnytter de virkemidler og den profilering der er i det, siger Morten Varano og peger, som blot ét eksempel, på Ane Trolle.

- Ane Trolle har taget skridtet fra at være vokalist-feature (hos bl.a. Trentemøller og Peder, red.) til at gå ind i bandsammenhæng. Ikke bare med Trolle//Siebenhaar og JaConfetti, men også med Balstyrko. Nu går hun ind og slutter en ring, for bandsammenhængen er typisk meget mere identitetsskabende – lidt a la ”os mod resten af verden”-profilen man også kender fra rockverdenen, hvor man optræder sammen på pressebilleder, turnerer mv. så de løse netværksforbindelser bliver mere formaliserede, uddyber Morten Varano – og skynder sig at pege på endnu et eksempel, nemlig at Trolles makker Martin ”Pato” Siebenhaar også indgår i White Pony.

Oh Land - finurlige eventyrlandskaber på SPOT.
Både Trolle//Siebenhaar, Balstyrko og White Pony kan opleves på SPOT. Og det er ikke en tilfældighed. De har vidt forskellige udtryk – og er vidt forskellige steder i deres karriere, og det giver hver sin tilgang til, at de spiller på SPOT: - Tag nu Trolle//Siebenhaar som er modne i forhold til en international karriere og dermed attraktiv for de gæstende branchefolk, der besøger SPOT, mens Balstyrko lige nu er meget hypede i Danmark…

I det hele taget kalder Morten Varano udviklingen på den elektroniske scene meget spændende: - Der er typisk to reaktioner på en krise. Den ene er at lukke sig inde – den anden er at række ud, og det er det sidste den elektroniske scene gør i dag. Den slags kan også lettere lade sig gøre nu, hvor pladeselskaberne ikke låser kunstnerne i samme grad som tidligere, så de nu kan indspille i mange sammenhænge. Ser du på udgivelserne, ér det meget forskellige pladeselskaber, der udgiver den elektroniske musik.

Morten Varano er ikke i tvivl om, at dagens elektroniske scene er sund. Dels er der mange flere live-muligheder for genrens udøvere end tidligere. Dels føler Varano også, at genren i dag står sikkert på egne ben – ligesom f.eks. jazz og rock – men at den stadig er frisk og eventyr-lysten. Og derfor også går på tværs af genrerne og f.eks. er markant del af musikken hos mange af tidens rockgrupper.

Genrens mange ansøgninger til SPOT er selvklart ikke ensbetydende med, at alt er fremragende. Morten Varano fortæller, at der har været meget form i det store felt, men også mange der skilte sig ud – og mange som alle fire medlemmer af lyttegruppen var enige om skulle repræsenteres.
- - -
Herunder eksempler på en række af de elektroniske navne, der kommer på SPOT. Flere offentliggøres senere.

Trolle//Siebenhaar - Samarbejde mellem sangerinden Ane Trolle og multimusikeren Martin ”Pato” Siebenhaar, som først skabte opmærksom med nummeret Sweet Dogs og siden med albummet Couple Therapy. Den poppede, vuggende reggae og Ane Trolles hæse røst har skabt stor opmærksomhed – også i udlandet.

Balstyrko - Blæs Bukki, Ane Trolle og Ormens dansksprogede samarbejde har allerede radiohittet fælt med deres pop/hiphop/dub m.m. ”Intet stopper helt” bliver i slutningen af februar fulgt op med den første live-optræden og i starten af marts med det længe ventede debut-album, ”Jagten Paa Noget”.

White Pony - House/elektro-gruppe med Martin ”Pato” Siebenhaar og Diefenbachs guitarist Lasse Lyngbo. Har også været ”Ugens uundgåelige” med singlen ”Falling” – debut-album ude i løbet af 2009. Rykker på dansegulvet.

Oh Land - Nanna Øland Fabricius’ musikalske eventyrland, hvor næsten alt kan lade sig gøre og ender som smagfulde vokalharmonier og finurlige eventyrlandskaber. ”Audition Day” har banket væggene ned til den store offentlighed – debut-albummet , ”Fauna” fører opmærksomheden videre.

Birk Storm - rytmisk ekvilibrisme på SPOT
Birk Storm - sangskriver, producer og især trommeslager med fortid hos bl.a. Outlandish. Mestrer den iørefaldende, dansable elektro-funk til rytmisk topkarakter. Tidligere KarriereKanon-vinder og har også prøvet rollen som ”Ugens Uundgåelige” med ”I Don't Care”. Det nye album af samme navn høster også roser.

Electrojuice - to 15 år gamle musikere - Jakob Torp Littauer og Mads Lund Kolding – som allerede spillede på SPOT sidste år og straks vakte opmærksomhed - også internationalt - med deres elektro/house, som både fremstår varieret, danseindbydende, lyttevenligt og rigtigt kløgtigt sammenskruet. Der bliver endnu flere der lytter på denne gang.

Mike Sheridan - 17-årig ”nørd” som allerede har markeret sig med sine fine, melankolske og afdæmpede arrangementer – også i udlandet, hvor både publikummet på Popkomm Festivalen i Berlin i oktober og på MIDEM-messen i januar har bemærket ham. Kaldes Trentemøllers arvtager – men Sheridan er sig selv.

Alloy Alloy
- to år gammel dansk/belgisk duo med hang til festfyldt musik med pågående duovokal, levende synht-lines, pumpende beats, markant boom-bass – og humor. Har endnu ingen udgivelser på samvittigheden, men er flittigt brugt i det københavnske klubmiljø.

Credit: Kettil Myrstrand
Lucy Love - beskidt grime på SPOT. Foto: Kettil Myrstrand.
Hannah Schneider – har bl.a. været co-writer og sanger på hitsinglen ”Kig Forbi” på rapperen Johnsons debut-cd, og var del af bandet Wired Little Lady. Nu blander hun electronica og pop – og bruger maskiner såvel som akustisk guitar – og opnår sødmefulde stemninger med bløde synthbasklange og lækker, stille vokal. ”Raindrops” blev valgt til KarriereKanonen.

Lucy Love – noget så sjældent som en kvindelig MC, der endda dyrker den pågående, beskidte engelske grime med knivskarp, præcis rap – dér hvor electro møder funk, og dér hvor Beyonce og Britney står for skud frem for blær og bandesnak. Vinder af ”Eksperimentet” ved PR3 Guld.

Fagget Fairys - club- og electro-duo som allerede har skabt sig et solidt fundament med saftige beats og udadvendt optræden – både på den hjemlige club-scene, men også i Berlin, New York og Paris. En debut-ep ”Samo Ti” blev udgivet på New York-labelet Palm of Sounds sidste år – i løbet af i år kommer albummet ”Feed The Horse”. Titelnummeret er ude som single.